Holland går til valg i kølvandet på en regeringsskandale, men Rutte er populær som sjældent set

På trods af svag coronahåndtering og en helt dugfrisk regeringsskandale ser Mark Rutte urørlig ud ved det kommende hollandske valg, der i høj grad påvirkes af pandemien, men politisk har en vigtigere dagsorden.

Teflon Rutte, som de kalder den hollandske regeringsleder, ser ud til at klare frisag ved hollandsk valg, selv om hans regering blev nødt til at gå af før tid.
Teflon Rutte, som de kalder den hollandske regeringsleder, ser ud til at klare frisag ved hollandsk valg, selv om hans regering blev nødt til at gå af før tid.Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Simon Holst Jensen

Når hollænderne om et par dage skal fordele mandater til nogle af de ikke mindre end 37 opstillede partier – ikke siden Anden Verdenskrig har så mange været i spil – bliver det på mange måder anderledes, end de er vant til. Coronavirus og en skandaleramt regering, der har set sig nødsaget til at træde tilbage, fungerer i fællesskab som bagtæppe til valget 17. marts.

Regeringens tilbagetræden er den helt store politiske historie, og skandalens karakter har betydet, at det har fået konsekvenser selv for politikere, der ikke var med i den regering, som trådte tilbage midt i januar – måske i højere grad, end det har for selve regeringen.

I december kom det frem, at en lang række børnefamilier mellem 2012 og 2019 er blevet udpeget som svindlere og pålagt at betale børnepenge tilbage til staten på grund af bagateller som blanketter, der er udfyldt forkert, eller manglende underskrifter.

Han er ved tidligere lejligheder blevet kaldt Teflon Rutte, og der er ikke rigtig nogen politiske skandaler, der er blevet hængende ved ham. Hvis man kigger på hans regeringer og især ministre fra hans eget parti, så er der rigtig mange, der er trådt tilbage af forskellige årsager som personlige forhold og politiske situationer, men der er ikke noget, der smitter af på ham.

Claes de Vreese
Professor, Amsterdam Universitet

Regeringskoalitionen bestod af fire partier; statsminister Ruttes eget VVD, der kan sammenlignes med Venstre i Danmark, de kristendemokratiske partier CDA og CU samt D66, der minder om Radikale Venstre.

Bemærkelsesværdigt nok har skandalen endnu ikke givet udslag på meningsmålingerne for nogen af de nu tidligere regeringspartier. 

Ingen udfald i meningsmålinger 
En af dem, som børnepengeskandalen til gengæld har kostet for, er den nu tidligere socialdemokratiske leder og spidskandidat Lodewijk Asscher, der forlod den rolle få dage før regeringen trådte af. Det gjorde han på trods af, at de hollandske socialdemokrater slet ikke var med i regeringskoalitionen.

Årsagen er, at børnepengeskandalen går så langt tilbage, at Lodewijk Asscher som socialminister og vicestatsminister fra 2012 til 2017 alligevel har været involveret.

Hvorfor det lige er ham, det går ud over, er svært at sige. Og ser man på meningsmålingerne er det heller ikke gået mærkbart ud over hans parti, som fortsat har opbakning omkring 10 procent. Det er dog historisk set en ualmindelig lav tilslutning til det socialdemokratiske parti, der blev sendt fuldstændig til tælling ved det seneste valg i 2017 og altså endnu ikke er tilbage ved fordums styrke.

Hollands politiske landskab
  • Det største parti i det hollandske parlament er og ser ud til at forblive VVD, som er Mark Ruttes parti, og som minder mest om Venstre, hvis det skulle oversættes til dansk politik.
  • Geert Wilders parti, Frihedspartiet (PVV), som mest af alt er imod islam, og som befinder sig et godt stykke ude på højrefløjen, er næststørst og ser også ud til at fastholde den position. Til gengæld betyder det ikke så meget, for partiet bliver reelt holdt uden for indflydelse, da der ikke er mange, der ønsker at samarbejde med det.
  • Derefter kommer Kristendemokraterne (CDA) og venstreliberalerne D66, der minder om Radikale Venstre. De var begge koalitionspartnere i regeringen, der gik af i januar. CDA ligger til omkring 12 procent som ved seneste valg, mens D66 ser ud til at gå tilbage fra 12 til ni procent. Ifølge Claes de Vreese skyldes det hovedsageligt, at seneste valg var rigtig flot fra deres side, mens det også ofte har en pris at være i regering.
  • Af andre interessante partier kan nævnes Socialdemokraterne (PvdA), som havde en nedsmeltning ved valget i 2017 og endte på kun 5,7 procent. Største nederlag til partiet nogensinde. Siden har man bevæget sig op på 9-10 procent.
  • En anden nedsmeltning er sket hos Forum for Demokrati (FvD), der ligesom Frihedspartiet er meget nationalkonservativt. Partiet er nyt og var blevet meget populært, hvilket kastede et mandat af sig i europaparlamentsvalget i 2019. Siden er partiet dog imploderet, da der blev lækket interne beskeder med blandt andet antisemitisk og homofobisk indhold. I dag ligger partiet til to procent. Det er til gengæld også rigeligt til at komme ind i det hollandske parlament. Modsat Folketinget har man således ingen spærregrænse i Holland.

 

Kilder: Politico og Claes de Vreese

 ”Indtil videre ser det egentlig ud til, at det ikke rigtig koster for nogen, men det er også en sag med virkelig mange facetter, og hvor der har været mange forskellige ministre, ministerier og partier involveret,” siger Claes de Vreese, professor ved Center for Politik og Kommunikation på Amsterdam Universitet. 

Teflon Rutte
Selv ikke for statsminister Mark Rutte, som selvsagt er regeringens ansigt udadtil, ser skandalen ud til at gøre nogen forskel. Siden coronavirus brød ud for et år siden, har hans parti, VVD, ligget stabilt omkring 25 procent i meningsmålingerne mod 21 procent ved valget i 2017, og det har børnepengesagen endnu ikke ændret på.

”Det er lidt mærkværdigt. For han har haft regeringsmagten i et årti, så det er svært at sige, at han ikke har været medskyldig i det, der er sket, og i det systemsvigt, der er opstået over en lang årrække,” siger Claes de Vreese.

Men det er ikke første gang, at Rutte smyger sig udenom de dårlige sager. Faktisk har han fået et øgenavn på baggrund af sin evne udi at undgå ansvaret, når det ser svært ud.

”Han er ved tidligere lejligheder blevet kaldt Teflon Rutte, og der er ikke rigtig nogen politiske skandaler, der er blevet hængende ved ham. Hvis man kigger på hans regeringer og især ministre fra hans eget parti, så er der rigtig mange, der er trådt tilbage af forskellige årsager som personlige forhold og politiske situationer, men der er ikke noget, der smitter af på ham,” siger de Vreese. 

Manden med overblikket
Under coronakrisen er Mark Rutte endnu en gang lykkedes med at gøre netop det – altså at holde sig væk fra de dårlige historier på trods af, at krisen ikke er blevet håndteret eksemplarisk.

”De var længe om at få testkapaciteten op, de kom i gang som det allersidste EU-land med at vaccinere, og de har ligget på niveau med Bulgarien i antallet af vaccinationer. Man kunne forvente, at det ville koste på opbakningen, men det ser ikke ud, som om det sker for Mark Rutte og hans parti,” siger Claes de Vreese.

Årsagen skal sandsynligvis findes i regeringschefens helt overordnede strategi om at fremstå som manden med overblikket, mens praktikken bliver fordelt til resortministrene.

”Det, Rutte typisk gør ved pressemøderne, er, at han skitserer det store billede, og så tager sundhedsminister Hugo de Jonge detailspørgsmålene vedrørende testkapacitet og vacciner. Rutte får lov at fremstå med fuldt overblik, mens han overlader alt, der går galt i praksis til andre. Den strategi har virket fantastisk for ham,” forklarer de Vreese.

Status er, at på trods af udfordringer med både test og vacciner så tog Ruttes opbakning i befolkningen et markant spring i foråret 2020, og det har ikke ændret sig siden. 

Andre ting fylder mere
Selvom coronavirus har fyldt meget i hverdagen for de fleste over det seneste år, vurderer Claes de Vreese ikke, at regeringens håndtering af krisen bliver det, der flytter flest stemmer eller skaber mest debat i valgkampens afsluttende fase.

”Det er da blandt de tre-fire vigtigste emner, men i virkeligheden vil folk hellere snakke om bolimarkedet, der er gået helt i stå på grund af lavt udbud og skyhøje priser, eller sundhedssektoren, der mangler investeringer. De ting står højere på dagsordenen end håndteringen af corona,” siger han.

At pandemien ikke står højere på dagsordenen skyldes også, at mange af de store beslutninger er blevet taget med et bredt flertal, og det er derfor svært for partierne uden for regeringen at kritisere tiltagene, fordi de selv har lagt stemmer til det meste, forklarer de Vreese.

Til gengæld fylder coronavirus alt vedrørende praktikken i valget. Alle partikongresserne var online, og sådan er hele valgkampen naturligvis fortsat. Alt sker gennem medierne og på internettet. 

Valgets integritet til diskussion
For overhovedet at kunne gennemføre valget på et tidspunkt, hvor det forventes, at den britiske coronamutation peaker i befolkningen, har man også været nødt til at lempe på nogle regler, hvilket betyder, at ældre borgere får lov til at brevstemme, noget der ellers ikke er tradition for i Holland, og der bliver lettere adgang til at stemme ved hjælp af fuldmagt, ligesom valgstederne er åbne i tre dage.

Men de ting har også en pris, for det amerikanske præsidentvalg er stadig frisk i erindring hos de fleste, og valgets integritet samt politikernes brug af sociale medier er derfor blevet en del af debatten.

”For første gang er der kommet en diskussion om, hvad de her tiltag gør ved valgets sikkerhed. Og som følge af internationale udviklinger er det også blevet et emne, hvor meget vi ved om partier og kandidaters brug af micro targeting, politiske reklamer, og alt, der foregår på sociale medier. For det er der, kampagnerne nødtvunget kommer til at foregå,” siger Claes de Vreese.

Måske havde det været lettere og sundhedsmæssigt lettere at forsvare, hvis man flyttede valget til den anden side af pandemien, men det ville bare afføde nogle andre og måske mere alvorlige udfordringer.

Holland har som mange andre lande en gruppe borgere, der højlydt er kritiske overfor regeringen, virussen, vaccinerne og i højere grad tror på konspirationsteorier, og det ville være skidt for den politiske tillid at flytte på valget, forklarer de Vreese.

”Man vil kunne blive anset som en regering, der forsøger at forlænge sit mandat. Det vil føde direkte ind i billedet af, at der er noget at skjule, og at pandemien i virkeligheden er en del af et politisk spil. Det vil man for alt i verden undgå,” siger han. 

Der kan altid ske noget, men…
Når Mark Rutte er kommet igennem coronakrisen og børnepengeskandalen uden større skrammer, er der så overhovedet nogen chance for, at han ikke fortsætter som statsminister?

”Det er meget svært at se. Der kan jo godt ske noget over de næste uger, men det er svært at pege på, hvad det skulle være. Det ville være nødt til at skulle underminere Rutte selv eller hans parti, for hvis det handler om noget eksternt, vil det næsten bare styrke ham, fordi han så kan optræde som statsminister og statsmand,” siger Claes de Vreese.

Valgstederne er åbne fra 15. til 17. marts, og der skal findes 150 parlamentsmedlemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00