Hvad betyder det, at modparten tager bekræftende til genmæle i en retssag?

Ikke alle retssager omhandlende skatter og afgifter bliver hovedforhandlet, idet parterne enten forliger sagen forinden, eller det sker, at én af parterne tager bekræftende til genmæle.

07. juli 2021 | SKATTER OG AFGIFTER

Skatte- eller afgiftsager som indbringes for domstolene forberedes på et skriftligt grundlag, hvilket betyder, at partsrepræsentanterne for henholdsvis Skatteministeriet samt skatte- eller afgiftsyder i første omgang på skriftligt grundlag forbereder sagen. Dette forud for, at sagen skal hovedforhandles i retten med deltagelse af én eller flere dommere afhængig af, hvorvidt sagen skal afgøres af byretten, landsretten eller Højesteret.

Denne skriftveksling pågår frem til det tidspunkt, hvor sagens forberedelse afsluttes, hvilket som hovedregel er fire uger før, at sagen skal hovedforhandles i retten.

Måtte én af parterne under denne skriftlige forberedelse konstatere, at modparten har ret, kan sagen opgives, hvorved modparten anerkender den anden parts påstand.

Måtte Skatteministeriet eksempelvis konstatere, at skatte- eller afgiftsyder har ret i en af skatte- eller afgiftsyder anlagt sag mod Skatteministeriet forud, at hovedforhandlingen har været afviklet, da vil Skatteministeriets repræsentant meddele, at ”der tages bekræftende til genmæle”, hvorefter Skatteministeriet vil anses for den tabende part.

Nyere illustrativ dom

Til eksempel henvises til en nyere afgjort sag offentliggjort som SKM2021.341.BR, der helt overordnet omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en swapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og dermed var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Som det fremgår af den nu offentliggjorte sag, har Skatteministeriet i den forbindelse udtalt følgende:

”Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, fordi den skattepligtige efter ministeriets vurdering ville få medhold i sin påstand om delvist fradrag.

I sin vurdering har Skatteministeriet lagt vægt på, at hovedstolen i swapaftalen ikke oversteg realkreditgælden i den skattepligtiges udlejningsejendomme, og at der var beløbsmæssig sammenhæng med den samlede realkreditgæld i udlejningsejendommene.

Afvigelsen mellem renteswappens hovedstol og den erhvervsmæssige del af gælden i udlejningsejendommene kan derfor ikke anses for udtryk for, at renteswappen var indgået som led i spekulation, som ellers i almindelighed må antages at foreligge, når hovedstolen i den finansielle kontrakt overstiger gældens hovedstol. I stedet må swapaftalen anses for en omlægning af den samlede realkreditgæld i udlejningsejendommene, der også alle var placeret i virksomhedsordningen.

Den omstændighed, at swapaftalen tillige dækkede realkreditgæld, der var holdt uden for virksomhedsordningen og ikke kunne anses for erhvervsmæssig, indebærer efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at hele swapaftalen - og ikke kun den del, der dækkede den ikke-erhvervsmæssige gæld - ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Skatteministeriet har på den baggrund samlet vurderet, at der bestod den påkrævede tætte sammenhæng mellem swapaftalen og gælden i udlejningsejendommene, og at swapaftalen dermed var erhvervsmæssig i samme omfang som gælden.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at ministeriets opgivelse af sagen er i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.”

Omtalte sag er blot et eksempel på, hvorledes en sag kan afsluttes, forinden en hovedforhandling har fundet sted.

Det vil således typisk også være relevant for parterne, at der i forbindelse med skriftvekslingens afslutning foretages en vurdering af mulighederne for at opnå et gunstigt resultat ved at videreføre sagen. Dette fordi der under skriftvekslingen kan fremkomme nye faktuelle oplysninger, nye synspunkter fra modpartens repræsentant samt ny praksis, der kan få betydning for sagens udfald.

Har du spørgsmål til processen for førelse af skatte- og afgiftssager? 

Du er altid velkommen til helt uforpligtende at kontakte os, hvis du har spørgsmål til førelsen af en skatte- eller afgiftssag, herunder eksempelvis konkrete spørgsmål til selve forløbet og sagsførelsen i øvrigt.